Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmationsforberedelse

Konfirmation og forberedelse i Fensmark og Rislev 2023 og senere

Det er tradition her hos os, at man går til konfirmationsforberedelse og bliver konfirmeret, mens man går i 7. klasse. Oplysninger om konfirmationsdatoer, tilmelding og forberedelse kan findes her på siden.

Konfirmanderne skal tilmeldes

Tilmelding til konfirmation i Fensmark eller Rislev kirke:

Der er mulighed for at tilmelde konfirmander til konfirmationsundervisning via denne formular:

Længere nede oplyses de mulige konfirmationsdage tre år frem, sådan som det har været praksis her i sognene.

Konfirmationsforberedelsen

Konfirmationsforberedelsen foregår holdvis. Holdene kan først planlægges efter at skolen har meldt ud omkring valgfagsundervisning. Dette sker som regel lige før skolestart efter sommerferien.

Der oprettes 2-4 Fensmark-hold og 1 Rislev-hold.

Konfirmationsforberedelsen foregår i Fensmark præstegårdssal og kirkerne, og i lånt lokale på skolen hvis det er nødvendigt.

Der er kørselsordning til Fensmark Præstegård for konfirmander der går på Næstved Fri Skole.

Fensmark-holdene går til præst i skoletiden. Hvornår vil fremgå af klassens skoleskema.

Rislev-holdets forberedelse aftales med Næstved Fri Skole.

Konfirmationsgudstjenester

Konfirmationsgudstjenesterne varer under normale forhold lidt over 1 time.

Der bliver reserveret pladser i kirken til konfirmandernes familier.

Efter konfirmationsgudstjenesten stiller konfirmanderne op til samlet fotografering.

I Fensmark kirke:

Der holdes almindeligvis to konfirmationsgudstjenester på konfirmationsdagene: kl 9.30 og kl 11.15.

I Rislev kirke:

Der holdes konfirmationsgudstjeneste kl. 10.30 på Kristi Himmelsfarts dag. Hvis der er mange konfirmander et år kan det være nødvendigt at dele dem på flere gudstjenester samme dag. Hvis dette bliver nødvendigt afholdes den første konfirmationsgudstjeneste kl. 9.30 og den anden kl. 11.15.

Konfirmations-datoer tre år frem

Fensmark kirke:

2023: 3. søndag efter Påske - 30. april; Store Bededag - 5. maj; 4. søndag efter Påske - 7. maj 

2024: 3. søndag efter Påske - 21. april; Store Bededag - 26. april; 5. søndag efter Påske - 5. maj

2025: 2. søndag efter Påske - 4. maj; 3. søndag efter Påske - 11. maj; Store Bededag - 16. maj

 

Rislev kirke:

Rislev kirke har Kristi himmelfartsdag, som fast konfirmationsdag.

2023: Den 18. maj

2024:  Den 9. maj

2025: Den 29. maj

Vi kan af hensyn til vores planlægning desværre ikke oplyse konfirmationsdage længere ude i fremtiden end tre år.