
Lars Grand er blandt landets mest rutinerede og efterspurgte visesangere, og i en tid hvor større forsamlinger og arrangementer ikke er en mulighed er der nu også en chance for at opleve en stemningsfuld LIVE koncert på internettet – direkte fra Fensmark Kirke.
Nærvær, fællesskab og de gode historier er nøgleordene i en koncert med Lars Grand og det er naturligvis også tilfældet, selvom publikum sidder hjemme i deres egne stuer og oplever koncerten via computer, iPad eller telefon.
Lars Grand har en forkærlighed til de gamle viser, sange og salmer så som Den Blå Anemone, Svantes Lykkelige Dag, Du Som Har Tændt Millioner Af Stjerner, Mandalay, Her Vil Ties, Let It Be, Masser Af Succes, Hallelujah og mange andre.