Onsdag d. 20. marts 2019, Kl. 19:00 til kl. 22:00

For at lave lidt anderledes arrangementer i Rislev Kirke har menighedsrådet ønsket at lave er række aftner om salmer og salmedigtere. En lejlighed til at synge sammen og tænke lidt om tro og kirke og de ord vi sætter på det.
I den anledning skyder vi det nye tiltag i gang med en aften med Lisbeth Smedegaard Andersen, som er en af vore meget produktive salmedigtere. Lisbeth Smedegaard Andersen er cand.theol. fra Aarhus Universitet i 1979, og har virket som præst i Sømandskirken, Risskov Kirke, Holmens Kirke og ved den danske kirke i Paris. Hun er desuden cand.art. i kunsthistorie, også fra Aarhus Universitet.
Den 20. marts kl. 19.00 gæster hun Rislev Kirke til en aften hvor vi skal synge hendes salmer og høre om arbejdet med at sætte ord på troen i kirken i dag. Kom og syng med!

Sted
Rislev Kirke, Rislevvej 18, 4700 Næstved, Danmark